Marengslagkage

Marengslagkage

Dej
125 g margarine
90 g sukker
3 æggeblommer
5 spsk mælk
100 g mel
1½ tsk bagepulver

Marengs
3-4 æggehvider
200 g sukker

Evt. drys
50 g hakkede hasselnødder

Fyld
¼ l piskefløde
100 g mørk chokolade
100 g grofthakkede valnødder

Margarine og sukker røres skummende, derefter røres æggeblommerne i og til sidst mel & bagepulver og mælk skiftevis & lidt ad gangen.

Æggehviderne piskes stive. Derefter tilsættes 1 tsk sukker for hver hvide og der piskes yderligere et par minutter før resten af sukkeret vendes forsigtigt i.
Dejen fordeles i 2 springforme og forbages i ca. 10 min.
Marengsmassen lægges oven på, evt. drysses med hakkede hasselnødder.
Bundene bages færdig ca. 30 min ved ca. 125°C - dæk evt. med sølvpapir de sidste 10-15 min, ellers bliver i hvert fald nødderne brændt.
Pisk flødeskummet og bland chokoladen og de hakkede valnødder i.
De afkølede bunde samles med fyldet i midten.