Krydderris m. kartofler
1²⁄3
kop basmatiris
3 kartofler på 5 cm
½ tsk bukkehornsfrø
1 tsk fennikelfrø
1 tsk spidskommenfrø
1 tsk sennepsfrø
1 tsk hel koriander
5 laurbærblade
2½ kopper vand
1 tsk salt
2 spsk majsolie
Kartoflerne skrælles og skæres i ottendedele. Olien varmes i en tykbundet gryde og krydderierne
tilsættes og steges under stadig omrøring i 1½-2 min, til det dufter rigtig godt.
Så tilsættes først kartoflerne og derefter risene, som steger med kortvarigt,
til de er dækket med en oliefilm. Vand og salt tilsættes og gryden bringes i kog under låg.
Koger for svag varme i 10 min, hvorefter der slukkes for blusset og gryden står yderligere i 10 min under låg.
Indholdet vendes et par gange med en ske og risene er klar til servering. Krydderierne skal ikke tages op.