Forside

Svenske kanelbullar - ca. 16 stk.

Dej
25 g gær
75 g smør
2½ dl mælk
½ dl sukker
1 tsk kardemomme (kan udelades)
½ tsk salt
425 g mel

Fyld
75 g sukker
75 g smør
2 tsk kanel

1 æg til pensling og svensk pärlsocker til drys.

Smørret smeltes og lunes til 37°C sammen med mælken. Gæren smuldres og opløses i lidt af væsken. De øvrige ingredienser blandes i og dejen æltes blank og smidig (og blød; brug ikke for meget mel!). Hæver ca. 1 time. Fyldet røres sammen imens. Dejen rulles ud til en aflang firkant, ca. ½ cm tyk. Fyldet smøres på over hele eller ⅔ af dejen. Herefter fortsættes som til snegle (kanelsnäckor), eller dejen foldes ind over fyldet til 3 lag, som rulles lidt ud. Skæres på tværs i lange 2-3 cm brede strimler, som snoes sammen omkring to fingre og samles med en slags knude. Bollerne lægges på bagepapir eller i muffinforme. Efterhæver 30-45 min. Pensles med et sammenpisket æg og drysses med svensk perlesukker. Bages midt i ovnen ca. 6-12 min ved ca. 250°C til de er lysebrune.