Stuffed turkey

Stuffed turkey (10-12 personer

1 stor fersk kalkun (4,5 kg)
smeltet smør

Stuffing
4 små (eller 2 store) formbrød, indkøbt 2-3 dage før tilberedning
⅔ pakke smeltet smør
2 finthakkede løg
2 tsk salt
2 tsk peber
2 tsk salvie
2 tsk merian
2 tsk timian
2 tsk oregano

Til sikring af saftigt brystkød:
1 stykke lagenlærred eller lignende
3-4 håndklæder
2 store plasticposer
1-2 dyner eller soveposer

Stuffingen gøres klar: Formbrødene skæres midt over og al krummen pilles ud i en stor skål og rives i små stykker. Skorpen kasseres. Krummen blandes med de øvrige ingredienser. Kalkunen renses, stoppes med stuffing og lægges i en stor bradepande med brystet opad. Kalkunen skal have undertrøje på, dvs brystet dækkes med lagenlærredet, som gennemvædes med det smeltede smør.
En kalkun af denne størrelse steges i 2½ time ved 160°C. Undervejs dryppes undertrøjen jævnligt med stegesky fra bradepanden.
Efter 2½ time tages kalkunen ud af ovnen og pakkes grundigt ind lagvis med pergamentpapir inderst, dernæst håndklæder, plasticpose, håndklæder, plasticpose og til sidst dyne eller sovepose.

Hviler 2 timer i soveposen og pakkes derefter ud, skæres ud og serveres.