Grisedumples

Dumplings med pork og chives fyld (opskrift fra "Marion's kitchen").

Hjemmelavede dumpling skins (ca. 20 stk)
140 g hvedemel + ekstra til udrulning (evt. tapioka-mel)
80 ml nykogt vand, afkølet et par min

Hæld melet i en skål, lav en fordybning i midten, hæld det varme vand i og rør rundt med en træske. Når dejen begynder at samles, formes den til en kugle med hænderne og æltes videre på en meldrysset bordplade i 3-4 minutter, til den er fast og elastisk.
Pak dejen i film eller en plastikpose og lad den hvile i ca. 15 min ved stuetemperatur.
Lav et hul i midten af dejkuglen og form den til en ring (som en bagel). Ringen deles i to dele, som hver trilles til en pølse på ca. 2 cm i diameter og skæres ud i 10 stykker à ca. 9 -10 g.
Hvert stykke trilles til en kugle, som klemmes flad og rulles ud til ca. håndfladestørrelse (7-8 cm i diameter).
Brug en lille kort rundstok eller et cylindrisk plastikkrus til udrulningen, og sørg om muligt for at kanten rulles tyndere end midten.
Kan bruges med det samme eller nedfryses med rigelig mel imellem. Optøs ca. 1 time før brug. - eller brug færdigkøbte, frosne gyoza skins.

Pork and chives fyld (ca. 20 stk)
200 g hakket svinekød, ikke for magert
¼ cup finthakkede kinesiske purløg (garlic chives) eller forårsløg, hvis det ikke kan fås
1 æg
3 spsk hønsefond
2 tsk maizena
1 tsk salt
1 tsk sesamolie

Dumpling dip
1 del soja
1 del kinesisk Chiankiang black vinegar (eller white distilled vinegar)
chiliolie (fx. Ning Chi) efter behag
evt. lidt sukker, revet hvidløg, og hakket forårsløg

Alle ingredienser til fyldet blandes, undtagen de hakkede garlic chives, og røres grundigt sammen, hvorefter garlic chives røres i.
Hver dumpling forsynes med ca. 2 tsk fyld. Kanten af dejen fugtes med lidt vand og dumplingen klemmes sammen med eller uden kunstfærdige folder.
Ventende dumpling skins må holdes tildækket med film eller et fugtigt klæde under produktionen for ikke at tørre ud.
Fryses ned til senere brug eller koges som nylavede, først til de flyder op til overfladen, så tilsættes 1 dl koldt vand og vandet bringes i kog igen.
Derefter tilsættes endnu engang 1 dl koldt vand. Når vandet er kommet i kog igen skulle dumplingsene gerne være færdige, og vandet drænes fra.
Serveres rygende varme med dip i en lille skål.